Møder i Dansk Miljøteknologi - forår 2022

Møder i Dansk Miljøteknologi - forår 2022

Vi har en række spændende DMT-arrangementer på tegnebrættet i løbet af 2022. Få overblikket over det foreløbige program her.

8. februar, kl. 13.00 – 14.00: Legionella og EU’s nye drikkevandsdirektiv

Medlemsmøde

Sted: Online.

Den danske Legionella-indsats har de sidste mange år været under al kritik, og vi er nu blevet overhalet indenom af EU’s nye drikkevandsdirektiv, der både opstiller grænseværdier for bakterieforekomster og stiller krav om risikovurderinger. Det er et stort skridt, og noget som vi i foreningen har kæmpet for gennem årene.

På mødet vil der være oplæg fra Miljøministeriet, der fortæller om den forestående implementering af  direktivet, og den høring af lovgivningen, der forventes at blive igangsat til februar. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og udveksle synspunkter begge veje. Dertil kommer en fælles snak om, hvad vi i DMT skal fremhæve i høringen, men også, hvordan vi skal disponere vores politiske arbejde med Legionella fremover.


9. marts, kl. 09.30-14.00: Potentialet ved muslingeproduktion og afdækning af aftagemuligheder og bioraffineringspotentiale

Partnerskab for Bæredygtig Bioraffinering.

Sted: Oddesund Nord Havn, Sortevej 7790 Thyholm.

Præsentation af virksomheden Blå Biomasse v. Klaus Astrup Nielsen, direktør for innovation.

Sejltur ud for at se produktion og høst af muslinger.

Oplæg fra Ålborg Portland om deres aftag af muslingeskaller v. Søren Konstmann Lausen, Plant director.

Oplæg fra Danmarks Naturfredningsforening om den modstand, der har været mod muslingeproduktionen i lokalområdet v. Rikke Lundsgaard, Landbrugspolitisk seniorrådgiver.

Oplæg om nyt GUDP projekt, hvor Blå Biomasse og Århus universitet i samarbejde vil forsøge at etablere en mere arealeffektiv produktion af tang v. Annette Bruhn, senior researcher, Århus Universitet.


17. marts, kl. 09.00-16.00: Konference om miljøfremmede stoffer

Vandvisionen. Mere info følger.


29. marts, kl. 14.00-16.00: Bedre brug af miljødata

Medlemsmøde. Afholdes med både online og fysisk deltagelse.

Sted: Geokon, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre

Rigtig mange af DMTs medlemsvirksomheder indhenter miljødata af forskellig karakter, men hvordan bliver de brugt? Og er anvendelsen af data optimal i forhold til at understøtte en mere målrettet regulering?


6. april, kl. 13.00-15.30: Maritime emissioner

Konference arrangeret i samarbejde mellem Dansk Miljøteknologi, Danske Maritime og Danske Rederier i regi af Luftvisionen. Mere info følger.


Start april: CO2-afgiftens betydning for vandsektoren

Vandpolitisk Netværk

Sted: Frederiksberg Forsyning

Hvilken betydning vil den kommende CO2-afgift have for vandsektoren? Det spørgsmål dykker vi ned i på dagens møde, hvor vi tager et nærmere kig på den første delrapportering af anbefalingerne til udformningen af en CO2-afgift, som forventes fremlagt af ekspertgruppen i februar. Hvilken rolle vil CO2-afgiften spille for vandsektoren? Hvordan skal afgiften konkret implementeres? Og kan CO2-afgiften blive en værktøj i arbejdet med sektorkoblingerne mellem klima og vand?

Mere info følger.


Start juni: Vandplanerne – er vi på rette vej?

Vandpolitisk Netværk

Mødested: Hillerød Forsyning

Vandområdeplanerne for 3. vandplanperiode er sendt i et halvt års høring indtil juni 2022. Planerne er afgørende for, at Danmark når målene i Vandrammedirektivet om god økologisk og kemisk tilstand i vores vandmiljø senest i 2027. På dagens møde tager vi en status på vandområdeplanerne. Er vi på rette vej mod 2027-målene? Hvor er der brug for særligt fokus? Og hvordan vil kommuner og renseanlæg sætte sit aftryk?

Mere info følger.


Tilmeldinger og/eller gode input til medlemsmøderne sendes til Clara Westergaard (clw@danskmiljoteknologi.dk).